Ristningsgraden har betydning for, hvordan kaffe smager - men hvad med koffeinindholdet? Mange tror, at mørkristet kaffe indeholder mere koffein end lysristet, fordi smagen er kraftigere. I praksis er sammenhængen mere nuanceret. Koffein påvirkes nemlig både af ristning, bønnetype og hvordan kaffen doseres og brygges.

Under ristning mister kaffebønnerne fugt og bliver lettere, jo længere de ristes. Koffein nedbrydes ikke væsentligt af varme, men fordi bønnerne ændrer masse og volumen, kan den målte mængde koffein variere afhængigt af, om kaffen doseres efter vægt eller volumen. Det er her, misforståelsen ofte opstår.

Ser man på koffein pr. bønne eller pr. gram kaffe, er forskellen mellem lys- og mørkristet relativt lille. Lysristet kaffe kan endda indeholde en anelse mere koffein pr. gram, fordi ristningen er kortere. Men måler man kaffe i skeer (volumen), vil mørkristede bønner - som er lettere og mere porøse - ofte give mindre koffein pr. skefuld end lysristede.

Bryggemetoden spiller også en stor rolle. Espresso smager mere intens, men indeholder typisk mindre koffein pr. kop end filterkaffe, fordi serveringsmængden er mindre. Filterkaffe brygges over længere tid og med mere vand, hvilket trækker mere koffein ud samlet set. Cold brew kan indeholde meget koffein, da det ofte brygges med høj kaffedosering over lang tid.

Ristningens indirekte effekt på koffein hænger derfor mere sammen med hvordan kaffen brygges og doseres, end med selve ristningsgraden. Mørkristet kaffe kan opleves “stærkere” på grund af bitterhed og fylde, men det er ikke det samme som mere koffein.

Kort sagt: Ristning ændrer ikke koffeinindholdet dramatisk. Lys- og mørkristet kaffe ligger tæt på hinanden i koffein pr. gram, og forskellene i koppen skyldes primært dosering, bryggemetode og serveringsstørrelse. Vil du styre koffeinen, er det mere effektivt at justere mængden af kaffe og brygmetoden end at vælge ristningsgrad.